*
Belysningskvalitet
Belysning er nødvendigt for at se, men det er ikke bevist, at dårlig belysning ødelægger synet, vort syn er meget fleksibelt, men............

Dårlig belysning
Dårlig belysning er skyld i megen hovedpine. Dårlig belysning giver reflekser, genskin og blænding.

Lidt om synet i relation til belysning
Vort syn aftager med alderen. Det man i de unge år kunne se i halvmørke, kræver allerede i 50 års alderen 100 gange så meget lys.

1. Det skal indstille sig på synsafstanden (akkommodation)
2. Det skal indstille sig på lysstyrken (adaptation).

I det sidste tilfælde er det værd at bemærke, at øjet væsentligt hurtigere vænner sig til lyse områder, end til mørke områder.
Øjet vil ydermere tiltrækkes af det lyseste område.

Det er derfor vigtigt at der er:
1. Tilstrækkelig belysning
2. Passende belysningsniveauer
3. Omhyggelig valgte rumfarver
4. Mulighed for afskærmning af lysindfald

Beregning
Der findes regler for hvordan belysning skal være. Dansk Standards DS 700 er bibelen på det område. På arbejdspladser skal den følges til punkt og prikke. Arbejdstilsynet holder øje med det.

DS 700 kan blandt andet købes hos - Dansk Standard - (Søg derefter på DS700)

En del lokaliteter har behov for så lidt lys, til det normale arbejde, at et særligt anlæg er nødvendigt til rengøring.

Det er ikke så let at beregne belysningsanlæg. Mange forhold spiller ind, også forhold belysningsdesigneren ikke er helt herre over.

Man er nødt til at forbeholde sig nogle betingelser, og håbe på ingen maler rummene i en helt anden farve.

Med et stort forarbejde og et godt beregningsprogram.... til sidst udsat for mindst 50% snusfornuft, kan man undertiden opnå det sublime.

Rengøring
Et belysningsanlæg skal også holdes rent. Et års snavs kan halvere lysudbyttet.

Æstetik
Arbejdsbelysning skal være rigtig, ikke bare meget lys. Moderne belysning kan opføre sig pænt i ældre omgivelser. NYKREDIT Domkirkeplads, Århus er et godt eksempel. Se ind - Spørg bare efter lidt mere overskud i hverdagen! (konkurerende slogan)



Belysning spiller en stor rolle for opfattelsen af de rum vi opholder os i. Her får belysningsarmaturenes udformning stor betydning.

Lys, farve, skygge, bygnings- og armaturdesign skal gå op i en højere enhed.

Der hvor vi tænker mest på, om belysningnsdesigneren har været heldig eller ej, er nok i udstillingsområder, her er det så væsentligt at anlægget er korrekt.

I sådanne lokaliteter skal også dagslysstyringen være optimal. Det gamle kunstmuseum i Århus var et af de forfærdeligste eksempler på det modsatte, men nu er der jo kommet et nyt, det må vi se på.

Styring
Langt de fleste lyskilder kan styrkereguleres. Dæmpning giver mulighed for optimal komfort og minimal effektforbrug. Lokaler til meget forskellig brug, for eksempel konferencelokaler, kan have så mange forskellige behov, at en egentlig lysmixer er på sin plads. Her må det blive en balanceakt der tager hensyn til, hvad foredragsholdere og andre eksterne kan lære at betjene på kort tid.

Lyskilder
Der findes lyskilder til mange behov, nogle med et meget stort lysudbytte pr. Watt (W), andre til mere komfortabelt brug.

Udtryk
Lysstyrke måles i lux, lysstråling i candela. 1 candela svarer ca. til lyset fra et stearinlys (candelabre) som giver ca. 1 lux i 1 meters afstand. Almindelig kontorbelysning vil ofte være på 400-500 lux. Under arbejdslampen på et skrivebord, kan der være 1.000 lux. Et tandlægearmatur kan give 10-20.000 lux. Direkte sollys kommer nemt op på 50.000 lux.

Blikfang
Belysning kan bruges som blikfang på mange områder.

Showbelysning
At dette medie ikke endnu er slået igennem til brug i udstillinger, centre m.m., kan undre meget.

Et hav af specielle projektører, nogle nærmest robotter, og meget intelligente lysmixere, gør det muligt at lave lysdesign til Teater- TV- og revyproduktioner af meget høj kvalitet.

På Biler
E
n automobiludstilling, som ofte er udstyret med belysning af den allerdårligste slags.

Her kunne man for et forholdsvis beskedent beløb, etablere et anlæg der virkelig kunne give blikfang, og yde netop disse tekniske og skinnende objekter fuld retfærdighed.

Center
Eller lad os tage et center, som normalt er gabende kedeligt, så kedeligt, at hvis man endelig forvilder sig hen mod indgangen, får man straks flugttilbøjeligheder ved synet.

Her kunne man etablere et par områder med den form for belysning.

Med et slag har man så en meget professionel showbelysning til når der er Frokost-Jazz på torvet.
Men man har også en effektbelysning, der kunne få folk til at komme og se "aftenens lysdesigner" køre sit show. Helt luftkastel er det ikke.
Scandinavian Center Århus var projekteret med et sådant anlæg, til en bagatel af 2 mio. kr.
Der var scene til det, og højde, 12 m, men totalentreprenør og bygherre, formentlig begge monokapitalistiske, kunne ikke få det ind i hovedet og bortskaffede ydelsen. Skade, skade, her kunne have været et blikfang, inde og ude.
Nu er der bare et center, kedeligt som alle andre.

Lys i trafikken
Nok det vanskeligste arbejdsområde at skaffe gode synsbetingelser i.
Der findes ganske vist i Færdselslovens §33 og i Detailforskrifter for køretøjer nogle meget detaljerede regler, men der findes også en masse ukvalificerede brugere. Korrekt lygteføring ses sjældent.