Da de trofaste læsere var sådan nogle søde nogen, der aldrig havde brokket sig over, at der var for længe mellem besøg og breve, de skulle de ikke snydes for noget som helst, så her kommer en lille beretning om dyrene i præstegården.

Her til morgen var de samlet til det daglige møde, hvor de snakker om gode og dårlige ting.

Bomber og granater
De var allerførst enige om, at det var noget grusomt noget, det der var sket nede i Spanien. Nogen har lagt bomber i tog og biler, og bomberne er sprængt næsten alle sammen. Der varr fundet over 200 døde, og over 1400 sårede, vistnok kun mennesker, og det er jo godt for dyrene, men alligevel.

Løverne lovede straks, at de i lang tid, ville lade mennesker gå i fred, de ville slet ikke forskrække dem med de brøl, som de godt en gang imellem kunne finde på at give, lige bag en dame på indkøb.

Selvom de plejede at synes det var sjovt, at se damen smide alle varerne op i loftet, så lovede de, at de ikke ville grine meget længe.

Mens de stod og snakkede, kom Noah ud. Noah, det er ham der er kaptajn på Noahs Ark.

Noah havde til morgen fået en e-mail fra Gud.
Noah havde fået besked på, at være klar til at sejle, for det kunne godt være, at Gud ville lave en lille syndflod, bare en lille een, sådan for at de tossede mennesker måtte forstå, at de skal opføre sig ordentlig.

Selvom Noah er glad for at sejle, så var han alligevel ked af det, for han kunne ikke have alle i sin Ark.

Dyrene skulle holde sig i nærheden, for hvis det begyndte at regne, og hvis det var meget, så måtte han lukke porten til Arken.

Der kom en kat forbi, og den skyndte sig at reservere plads, det kunne man ellers ikke, men det var sådan en flink kat. Det vil ikke undre redaktøren, om den hed Fjumse.

Fuglene i træerne skræppede også op om, at de ville have plads, for selv om de kunne flyve over vandene, så kunne de jo nemt blive trætte.



For ingen vidste hvor længe Gud ville lade det regne.

Dyrenes husbyggeri
Der var også megen snak om deres dejlige nye huse. Det var nogle børn nordfra, som havde brugt noget af deres vinterferie på at bygge huse.

Her kan man se, at der er een som har skrevet på isbjørnenes hus.

Sjovt nok kan man også se et isbjerg der driver rundt på billedet herunder, måske er isbjørnene slet ikke så langt væk.

Søen med åkander hygger Zebraerne sig meget ved, de bryder sig ikke så meget om kolde bjerge.

Alle dyrene savner de små husbyggere, ja og alle de dyr de havde med, men de skulle hjem og i skole.

Husbyggerne nordfra måtte også videre, de skulle østpå og besøge en kusine og en fætter, en helt ny een, som de glædede sig meget til at hilse på, og sød det var han.

Det viste sig så også, at det skulle fortsætte med dyr, ganske vist nogen der var kommet på museum, men søde og rare.