|
Vinterferie 2005- I Sjølund og Kongens Lyngby | |||||||||||||||||||||||||
![]() |
Det er vinter, udenfor fyger det med sne, og der ligger meterhøje driver. Vi har lige været på vinterferie, godt vi ikke ofrede mange penge på at komme et sted hen med sne, for vi har rigeligt her. Rejsen, en slags CharterTour, startede nord for Århus og gik mod syd, ned til en banke der er 112 meter høj. Der var vi indlogeret med fuld pension, men måtte arbejde for føden. |
|||||||||||||||||||||||||
Efter nogle dage rullede vi østpå til et par byer, Kongens Lyngby og Kongens København. Der hvor vi skulle bo, boede der en sød kusine og en sød fætter, ja - og en mor og en far. Lige før vi kom, var der landet en ladning fisk, de skulle gøres i stand, før vi kunne spise een af dem, en torsk. Det gik nemt nok, og bagefter smagte det dejligt, fisk er også så sundt. |
||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||
Nu havde vi fået smag for fisk, så vi tog hen i et akvarium de har i byen, og der så vi rigtig mange fisk, store og små, der var flest af de små, det var nok af pladshensyn.
Vi så nogen blev fodret, de var ret vilde, godt vi ikke havde badetøj med. Een af de sjove ting derinde ved vandbassinerne var, at et sted måtte vi lege med fisk, søstjerner og søpindsvin, men kun de små fisk, der var ingen af de store hajer, de syntes nok de var for voksne til at lege. |
||||||||||||||||||||||||||
En torsk renses - sild ser på
|
||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||
Rør ved i Danmarks Akvarium
|
||||||||||||||||||||||||||
Nu var vi ved at være sultne igen. Onkel Peter bestilte en masse pizza. Lige ved siden af Pizzabutikken lå det hus Peter arbejder i, stort hus, det måtte vi godt låne, der var også et stort bord, så vi alle kunne sidde og guffe Pizza. Bagefter kikkede vi på alle de rare ting der var der i huset. Vi kunne spille fodbold og Billard. Der var også et fint værksted, desværre havde vi ikke tid til at gå i gang med foderhusene, sådan nogen mangler der et par af de steder vi kommer. |
||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||
Da vi kom hjem til Kongens Lyngby igen, spillede og tegnede vi - nå ja - der var også Disney Sjov. Vi kom først i seng klokken 11, og så skulle vi snakke lidt - og ringe til en far og en mor hjemme i Jylland, ellers kunne de ikke falde i søvn, sådan var det vist. |
||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||