moxfa
Se mere om at skrive sammen med en blind eller en svagtseende.
Designernes sejr - over forståeligheden
Til stor gene for læsere - især svagtseende.
Der har overalt bredt sig en uvane med lyse tekster, ofte ekstremt lyse og tynde.
Læsemæssigt er der ingen fornuftig grund til uvæsenet.
Det kan da ikke være prisen på tryksværte der spiller ind.

Det er uforståeligt, at det skrivende folk finder sig i det, de er dog de eneste vigtige, når det drejer sig om budskaber!
Selvom nogen skulle tænke en designmæssig grund til tynd tekst, forekommer det dog tåbeligt, at svække synbarheden.

Det er også et problem med skriftstørrelsen, alt under 10 punkt er en skændsel.
Bøger læses ofte af personer over 50 år, her bør brødteksten være med 12 punkt,.Det koster sideantal, men hvad hjælper besparelsen, hvis bogen ikke sælges.

Få jeres budskab bragt tydeligst muligt. Stil krav til designerne.

Selv med et godt syn, er det generende med skiftende tekststyrker og farver.
Det arbejder man meget med i erhvervslivet. Der skal være flest mulige ledige kræfter til at forstå det læste.

Denne opfordring går til de udøvende, men også til Institutioner og Foreninger, der vil være med til at tale de læsendes sag.

Kritik af synspunktet meget gerne på e-mail