*
Ydby og omegn
Wawe Dragon, der har ligget ved Helligsø strand, har haft en svær tid. En tid førte en storm den til Odby. Efter slæbning til Agger Havn (Krik), blev den repareret og genudsat, i fredelig vejr.
Isen sendte den senere nærmest på land.
Nu er det slut, og dinosaurerne har næsten tygget det hele parat til ovnen.
Det høres, at en genopståelse ved Hanstholm er mulig, der er havet ellers endnu mere ujævnt
.
Kun få steder oplever man så store forskelle i landskabet. Mellem havstokken ved Agger og Boddum Bæk ved Skibsted Fjord er der i luftlinie 16 km.
Ydby Hede - Oldtidshøjene
Skibsted Fjord ved Boddum Bæks udløb
Vesterhavet ved Agger
Eng ved Skibsted Fjord
Ude for at dokumentere Wawe Dragons endeligt, mødte fotografen denne mand, som var ved at udsætte en bøje til måling af bølgehøjden i Nissum Bredning.
Det kan tænkes vi ser en ny maskine, til udnyttelse af bølger
*
Ydby som bosted
Egnen har een af Danmaks største samlinger af gravhøje. Man regner med de første er fra Bronzealderen, og altså kan være op til 3.000 år gamle.
I Vikingetiden har der været en del sejlads i området, for en stor del på grund af togter til England.
Flåder med flere hundrede skibe har ligget og ventet på sejlvejr, helst i læ for vestenvinden, og her har Skibsted Fjord været et godt sted, med sejlbar forbindelse til Nissum Bredning.
Det er sandsynligt, at skikken med begravelse i høje, er fortsat til Vikingetidens afslutning, hvor der begyndte at blive bygget kirker.
*
Høj ved Skibsted Fjord
*
En Guldsmeds opstandelse i Skovsøen i Dover Plantage
*
Billede fra Ydby Skov ved stormfældningen først i firserne.
Man kunne nemt tro, at bynavnet Ydby kom af, at det mod syd er den yderste by i Thy. Sådan er det alligevel ikke.

Ydby
I 1367 Øwby, som måske kunne komme af øwæ (høje).
I 1882 ramte Thybanen Ydby, og der opstod en ny bydel, en lang gade med mange forretninger og håndværkere, som nu er forsvundet - næsten. Længe leve købmanden!

Tvolm er en bydel ved Ydby Kirke

Tvolm
Twollem, i 1681 Thoulum
Et norsk navn Tollemb (tholl - ungt fyrretræ) er et svagt gæt på herkomsten.

Kilde:
Historisk Årbog for Thisted amt
(S. C. Sortfeldt)